SAG-SHOW 2018

25/1-27/1 2018 Sankt Annæ Gymnasium, Valby
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Eleverne på Sankt Annæ Gymnasium præsenterer med stolthed SAG-show 2018

Pigen der gik ud af sit gode skind

I en mystisk flække langt fra omverdenen finder vi den medicinstuderende Henriette. Hun er en stille og genert pige, der har fundet sig i at blive overset det meste af sit liv og i byen har hun kun én eneste ven, nemlig sin roomie Hassan. Henriette er dybt forelsket i sin medstuderende Gabriel, og situationen bliver ikke lettere af, at hun sjældent bevæger sig uden for laboratoriet, og at hun bestemt ikke er den eneste af byens piger, som finder ham interessant.

Vi følger Henriette i et skæbnesvangert drama om uforløst identitet, der for alvor sættes i gang, da en ny pige, Edna, ankommer til byen. Edna er smuk, selvsikker og ved, hvad hun vil have. Det ser ud til, at hun er alt det, Henriette gerne vil være.


SAG-Show er Nordeuropas største elevproducerede musical og en vigtig del af Sankt Annæ Gymnasium for rigtig mange elever. Ca. 450 deltagere arbejder hvert år sammen om alt fra koordination til kulissekonstruktion i opsætningen af showet. Den stolte tradition, der har eksisteret siden 1975, er - inklusiv budgetstyring - elevernes helt eget projekt, hvor manuskript, sange og danse osv. skabes fra bunden.

Showet hed indtil 1987 "Idrætsshowet", og var en del af den årlige Idrætsfest i begyndelsen af skoleåret. Fra 1987 blev showet en selvstændig begivenhed, som mht. medvirkende, publikum og budget voksede år for år.

Se mere på vores hjemmeside og følg med på Facebook - her vil der jævnligt komme updates, og begivenheder for de enkelte forestillinger.

Der spilles 4 forestillinger:

  • Torsdag d. 25/1 kl. 19
  • Fredag d. 26/1 kl. 19
  • Lørdag d. 27/1 kl. 14
  • Lørdag d. 27/1 kl. 18:30 SPECIAL EDETION*

*SPECIAL EDITION: Under den sidste forestilling er der på Sankt Annæ Gymnasium tradition for, at eleverne laver små sjove ændringer i showet. Denne forestilling er derfor ikke helt i tråd med de tidliger forestillinger, men dette sker selvfølgelig uden, at historien og forståelsen af showet forsvinder. I tilfælde af, at man ønsker en “almindelig” forestilling, henviser vi til de øvrige tre forestillinger. Hvis man omvendt har lyst til et ekstra grin og lidt sjov på scenen, så kan man se denne forestilling!